Gensyn med miniserien The Andromeda Strain fra 2008: En tarvelig affære
Andromeda Strain-miniserien består af to afsnit. Plottet er baseret på Michael Crichtons roman fra 1969 af samme navn, som også inspirerede til en film i 1971 med samme titel.
The Andromeda Strain er en tilpasning af Michael Crichtons roman af samme navn.
Midt i den rasende globale coronavirus-pandemi vælger folk enten at blive hjemme for at standse spredningen af infektion eller er tvunget til at gøre det af myndighederne. Folk har været nødt til at anvende indenlandske underholdningsformer som spil, tv-shows og film.
Når det kommer til tv-shows, bliver den todelte miniserie med titlen The Andromeda Strain skrevet af Robert Schenkkan og instrueret af Mikael Salomon genbesøgt af folk bortset fra film som Contagion og Outbreak.
Andromeda Strain-miniserien består af to afsnit. Plottet er baseret på Michael Crichtons roman fra 1969 af samme navn, som også inspirerede til en film i 1971 med samme titel. Crichton er bedst kendt for Jurassic Park, som blev tilpasset af Steven Spielberg til hans storfilm i 1993.
Den miniserie, jeg taler om, er ikke en direkte tilpasning, men en slags genopfindelse. Den fortæller historien om en udbredt infektion fra en virulent virus (som i modsætning til SARS-CoV-2 er af udenjordisk oprindelse), der er ankommet fra en amerikansk satellit, som styrtede ned på jorden (nær Piemonte, Utah, for at være præcis). Den amerikanske regering sender et særligt bioforsvarshold til at undersøge det, og alle medlemmer dør af infektionen.
Virussen spreder sig, og regeringen giver til sidst tilladelse til at atombombere karantæneområdet, kun for at erfare, at strålingen kun hjælper væksten af virussen - eksponentielt. Inden strejken afbrydes, er der dog noget, der fejler, og området er alligevel atomvåben. Virussen har muteret og kan nu forbruge nylon.
Som du sikkert kan se, har serien kun en forbigående lighed med dagens begivenheder. Det usandsynlige ved begivenhederne kan fordøjes, men skuespillerne selv synes ikke at tro på, hvad der sker, eller hvad de siger. Skuespillet er det værste, jeg har set fra en så seriøst udseende produktion (Ridley Scott er en af producenterne), og dialogerne konkurrerer med dens klæbrighed. Jeg vil indrømme uvidenhed om plottet i original roman og filmatisering, men denne miniserie er ellers også frygtelig kedelig. Forfatteren bliver ved med at kaste videnskabeligt mumbo-jumbo efter seeren, måske for at fremstå smart, men man kan ikke se væk fra, at miniserien hverken er lærerig eller underholdende.
