Jagga Jasoos filmanmeldelse: Ranbir Kapoor, Katrina Kaif savner plottet i det, der kunne have været verdens første musikalske spionthriller
Jagga Jasoos-filmanmeldelse: I løbet af de næsten tre timer af filmens løbetid er der alt andet, med Ranbir Kapoor og Katrina Kaif, der jagter bøjede spioner, våbenhandlere og diverse andre mindre yngel, mens de naturligvis redder verden, men den glemmer at give os en historie.
Bedømmelse:1.5ud af5
Jagga Jasoos filmanmeldelse: Den bedste del af filmen er mellem den unge Jagga (Ranbir Kapoor) og Saswata Chatterjee.
Jagga Jasoos film cast: Ranbir Kapoor, Katrina Kaif, Saswata Chatterjee, Kiran Srinivas, Sayani Gupta, Saurabh Shukla
Jagga Jasoos filminstruktør: Anurag Basu
Jagga Jasoos stjernebedømmelse: 1,5 stjerner
Mød den frygtløse drengetektiv Jagga. Og den sprudlende pigereporter Shruti. Disse to går på opdagelse gennem en række maleriske steder, når de ikke bryder ud i sang, undviger de slemme fyre på deres spor og afværger den tredje verdenskrig.
Okay, jeg fandt på det sidste. Men i løbet af de næsten tre timer af Jagga Jasoos løbetid, er der alt andet, hvor Ranbir og Katrina jagter bøjede spioner, våbenhandlere og diverse andre mindre yngel, mens de naturligvis redder verden.
I betragtning af at Basu og Kapoors sidste udflugt var en ægte, ærlig-til-godhed-film (Barfi), og efter at have set Kapoors vilje til at underkaste sig en del, burde Jagga Jasoos have været en tønde af grin.
Men i sin iver efter at sammensætte nye steder og eksotiske hot spots, glemmer Jagga Jasoos at give os den afgørende ting – en historie. De flotte ledninger er overladt til sig selv i en synkende grund, hvis man kan kalde det sådan. Hvad vi får, med undtagelse af et par smiley-øjeblikke, er en ulidelig lang, kedelig bugt.
Man får en fornemmelse af, at filmskaberne et eller andet sted hen ad vejen, i deres intention om at skabe en sjov, finurlig tur, tabte sig. Fordi alle de elementer, der ville udgøre et sindssygt Tintin-agtigt (Jagga sporter en sidelæns quaff, præcis som Tintin gør, og har en lignende evne til at optrevle gåder) eventyr er blevet møjsommeligt samlet – imponerende produktionsværdier, iøjnefaldende visuals, og en begivenhed i det virkelige liv (Purulia-armens fald, som skabte sådan en sensation tilbage i midten af 90'erne) for at give den tyngde.
Et solidt, engagerende plot ville have været lige billetten for både filmen og den hårdtarbejdende helt (hoveddamen svinger på mystisk vis begge veje: i nogle dele ser hun meget ud til at være en del af forløbet, og i andre bare sover hun igennem hendes scener). Udført rigtigt ville det have været verdens første musikalske spionthriller.
Der er noget indtagende over den måde, det begynder på, med Jaggas oprindelseshistorie. Hvordan en lille dreng med talehandicap vinder hjertet på en godhjertet mand (Chatterjee), der forsvinder, og hvordan den lille dreng vokser til en klog ung fyr, hvis skolegange synes at være fyldt med en kompliceret sag efter en anden.
Bortset fra at Kapoor er for gammel til at udgive som skoledreng. Det er den første og vigtigste ting, som Jagga Jasoos tager fejl af. Og stykkerne mellem hans påståede teenage-jeg og den smukke bumper af en journo, der går bump gennem hårdt terræn, bliver lidt tvivlsomme.
Den bedste del af filmen er mellem den unge Jagga og Chatterjee. Et par af spanking-sangene er rigtig sjove. Det er, når filmen taler med sin egen stemme: i resten forsøger den at være en desi Spielberg uden noget af hans lyst.
På et tidspunkt i filmen får en karakter til at spørge – Bore ho gaye na? Svaret er selvfølgelig – Haan bhai haan.
